Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Spansk klub vil hente fem Barcelona-spillere

Real Betis har et godt øje til hele fem spillere i FC Barcelona.

TV-stationen ESPN fortalte mandag, at økonomien er voldsomt presset i FC Barcelona i kølvandet på coronakrisen, og reelt har storklubben blot en mulighed for at rette op på det økonomiske blodbad - at sælge op til flere spillere i det kommende transfervindue.

ESPN mener at vide, at FC Barcelona skal bruge 70 millioner euro - cirka 525 millioner kroner - inden udgangen af juni for at holde balance i regnskabet.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Valencia-stjernefrø er i høj kurs

Ifølge avisen Sport lurer Barcelonas La Liga-konkurrenter fra Real Betis på at gå på hugst på Camp Nou, og ikke færre end fem spillere tiltrækker sig Betis' interesse. Klubben håber både på lejeaftaler og permanente transfers i Barcelona.

De fem spillere, Real Betis gerne vil have fingrene i, er ifølge Sport Ansu Fati, Carles Alena, Riqui Puig, Francisco Trincao og Junior Firpo. Sidstnævnte kom til FC Barcelona fra netop Real Betis forud for denne sæson, mens Carles Alena allerede er udlejet til den spanske klub.

Læs også:Præsident: Barca-indkøb er praktisk talt på plads

Mens FC Barcelona kæmper for at få nogle penge i kassen, sigter klubben også efter at forstærke sig frem mod den kommende sæson, og det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Barca og Inter forhandler om angriberen Lautaro Martinez.

FC Barcelona topper La Liga med to point ned til Real Madrid. 

Læs også:Eftertragtet stortalent: Jeg vil altid spille Champions League

Læs også:La Liga kan begynde med derbybrag 11. juni

Læs også:Medie: Tysk klub vil have Liverpool-flop