Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Stjerne tæt på forlængelse i FC Barcelona

FC Barcelona er tæt på at få en kontraktforlængelse med en af klubbens store profiler i hus.

FC Barcelona er efter sigende meget tæt på at forlænge med en af klubbens helt store profiler.

I de seneste år har målmand Marc-Andre ter Stegen sålede etableret sig som en af verdens bedste målmænd med sine præstationer i den spanske storklub, og derfor har klubben ikke overraskende været meget interesserede i at sikre ham på en ny længerevarende aftale.

Læs også:Robert Skov er færdig som back: Han er ekstremt farlig

Og det ser ud til at ske nu. Således skulle Barcelona være tæt på at være enige med den tyske keeper om en ny aftale, der skal holde ham i Barcelona indtil sommeren 2025. Samtidig vil den nye aftale betyde, at ter Stegen bliver en af klubbens bedst betalte.

Det skriver den spanske sportsavis Sport.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Premier League-klub jagter Juventus-franskmand

Marc-Andre ter Stegens nuværende kontrakt står til at udløbe i sommeren 2022, og den indeholder en frikøbsklausul på 1,35 milliarder kroner, hvorfor Barcelona ikke frygter at miste keeperen denne sommer. Alligevel har de ønsket at forlænge kontrakten, og det ønske ser altså ud til at blive opfyldt inden længe.

I dag, fredag, er det præcis seks år siden, at FC Barcelona hentede den nu 27-årige keeper i Borussia Mönchengladbach. Marc-Andre ter Stegen har siden spillet 224 kampe for klubben. 

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Zidane om La Liga-afslutning: At vinde er i vores DNA