Video : Tipsbladet
La Liga

Bale på tavlen i Reals Copa del Rey-avancement

Waliseren fik scoret, da Real Madrid sled sig videre i Copa del Rey med en 3-1-sejr over Unionistas.

Gæsterne var på forhånd udråbt til storfavoritter, da hjemmeholdet Unionistas til dagligt spiller i den tredje bedste række i Spanien. 

Alligevel valgte Zinedine Zidane at stille med flere stjerner fra start. Blandt andet Karim Benzema og Gareth Bale. 

Sidstnævnte skulle hurtigt vise sig at være oplagt. Efter 18 minutters spil bragte han nemlig Real Madrid foran, efter han først tæmmede bolden med brystet, og derefter sendte den i mål ved nærmeste stolpe. 1-0 til gæsterne. 

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Beckhams Inter Miami lurer på legendarisk City-duo

Sådan fortsatte stillingen til pausen, og dermed så det knap så godt ud for det undertippede hjemmehold. 

Om pausen blev brugt på at tale med store bogstaver vides ikke, men i hvert fald var Unionistas parate fra startfløjt i anden halvleg. 

I det 57. minut greb midtbanespilleren, Alvaro Romero Morillo, chancen og afdriblede et par Real-spillere, hvorefter han sendte bolden i kassen til 1-1. 

Læs også:Officielt: Bayern München lejer Real Madrid-spiller

Så var gæsterne pludselig på vej til at levere en skuffelse. 

Glæden hos hjemmeholdet holdt dog ikke længe. Blot fem minutter efter udligningen kom Real Madrid nemlig på ny i front, da Juan Gongora uheldigvis fik lavet et selvmål. 

Mod slutminutterne begyndte hjemmeholdet at satse, hvilket kostede i egen ende. Brahim Diaz fik i overtiden udbygget til 3-1, og dermed sikrede Real Madrid avancement i Copa del Rey. 

Læs også:Real Madrid bekræfter: Køber brasiliansk stortalent

Læs også:Quique Setien efterligner Guardiola: Det var en god performance

Læs også:Messi reddede smal Barcelona-sejr i Quique Setiens første kamp