Video : Tipsbladet
La Liga

Bales repræsentant afviser skifte

Gareth Bale har det fantastisk i Madrid, lyder det fra spillerens agent.

Gareth Bale har længe lignet en færdig mand i Real Madrid. 

Den spanske presse har nærmest allerede parkeret ham et andet sted end Bernabeu. Derfor er det måske en smule opsigtsvækkende, at Gareth Bales agent nu fortæller, at waliseren ikke har i sinde at forlade Madrid.

- Gareth elsker Madrid. Uanset hvad alle andre måtte sige. Der bliver sagt rigtig meget skidt omkring ham, lyder det fra repræsentanten, Jonathan Barnett.

- Folk der starter den slags rygter er idioter og kender ikke Gareth, siger han videre.

Gareth Bale har fortsat omkring to år af kontrakten tilbage i Real Madrid. Og i følge Barnett, så er det altså sandsynligt, at Bale bliver i klubben indtil da.

I første omgang er Gareth Bale tilbage i den Real Madrid-trup, som er udtaget til at møde Osasuna i weekenden.