Video : Tipsbladet
La Liga

Barca-profil om Messi: Han fortjener selv at bestemme sin fremtid

Ifølge Marc-Andre ter Stegen er Lionel Messi i sin fulde ret til selv at bestemme, hvor fremtiden ligger for ham. Målmanden håber dog, at argentineren fortsætter i Barca.

FC Barcelona kan prale af at være den eneste klub, Lionel Messi har optrådt i på proffessionel klubbasis. 

Den argentinske stjernespiller har været loyal overfor den catalanske klub i hele hans karriere, og det er næsten svært at forestille sig, at han skulle trække en anden trøje over hovedet. 

Men ikke desto mindre så kom argentineren for nylig med en meget tvetydig kommentar om sin fremtid. Han afslørerede nemlig, at han regner med at fortsætte i Barca, hvor han dog er nødt til at overveje, om holdet har potentiale til at vinde titler. 

Den udtalelse har affødt en stor debat om Messis fremtid, og hvorvidt han overhovedet kan tillade sig at forlade FC Barcelona. 

Nu har Messis holdkammerat Marc-Andre ter Stegen valgt at blande sig i debatten. Han mener nemlig ikke, at der kan være tvivl om, hvem der bestemmer Messis fremtid. 

- Han fortjener selv at bestemme sin fremtid. Det letteste for os er at bede ham om at blive, fordi han er en vigtig spiller for os, og fordi hans niveau er så højt. Jeg er sikker på, at han er glad for holdet og byen, så det bliver ikke let for ham at skifte, siger han ifølge Goal. 

Lionel Messi har spillet hele 687 kampe for FC Barcelona.