Dembele nærmer sig Barca-comeback: Kan være med mod Chelsea
Foto: Getty Images
La Liga

Dembele nærmer sig Barca-comeback: Kan være med mod Chelsea

FC Barcelonas Ousmane Dembele håber på at blive klar inden Champions League-braget mod Chelsea.

Ousmane Dembele er i gang med den sidste del af sin genoptræning og er snart kommet sig oven på den lårskade, han pådrog sig, da FC Barcelona gæstede Real Sociedad i midten af januar.

Kantspilleren træner således med igen, og han sigter efter at blive klar, inden Barcelonas Champions League-opgør imod Chelsea den 20. februar.

- Han har det fint og træner med resten af holdet. Jeg håber, at han er tilbage i truppen i næste uge, hvis ikke denne uge, fortalte Barcelona-træneren Ernesto Valverde til en pressekonference onsdag.

Torsdag skal Barcelona op imod Valencia i semifinalen af pokalturneringen, mens de tager imod Getafe søndag.

I den sidste kamp, inden de møder Chelsea, skal Barcelona til Baskerlandet, hvor de møder Eibar i en kamp, hvor Valverde håber, at den unge franskmand kan få nogle minutter i benene.

Det har været sparsomt med spilletid i Barcelona-trøjen for Dembele, der kom til Catalonien fra Borussia Dortmund i sommerens transfervindue. Stortalentet har generelt været plaget af skader og har derfor kun optrådt i seks kampe, hvoraf tre har været som indskifter.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.