Barcas sportsdirektør lover Valverde: Griezmann kommer til klubben
Foto: Maja Hitij/Getty Images
La Liga

Barcas sportsdirektør lover Valverde: Griezmann kommer til klubben

FC Barcelonas sportsdirektør Pep Segura har lovet Ernesto Valverde, at klubben vil hente både Antoine Griezmann og Clément Lenglet i sommerens transfevindue

Igennem flere sæsoner har der været mange rygter og store spekulationer om Antoine Griezmanns fremtid, hvor særligt FC Barcelona har været nævnt som den meste sandsynlige destination for franskmanden. Men det er altid endt med, at han blev i Atletico Madrid.

Men nu skal det ske. I hvert fald har FC Barcelonas sportsdirektør Pep Segura ifølge Catalunya Radio afgivet et løfte til træner Ernesto Valverden: Antoine Griezmann vil blive hentet nu.

Valverde er netop vendt tilbage fra ferie, og her var hans første handling at mødes med Pep Segura og klubsekretær Robert Fernandez. Og det er ved dette møde, at Segura har stillet garanti for, at Griezmann vil blive hentet til Camp Nou.

Og det var ikke kun Griezmann, som Valverde blev lovet. Også den franske stjernes landsmand Clément Lenglet fra Sevilla blev garanteret som en kommende transfer.

FC Barcelona har indtil videre ikke hentet nye spillere ind til næste sæson, men forventes at blive ganske aktive på denne sommers transfermarked. Her er man fast besluttet på at handle ind til den offensive midtbane og angrebet, hvor netop Antoine Griezmann huserer.