Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-boss: Tre La Liga-kampe i udlandet hvert år er nødvendigt

Hvis den spanske liga skal promoveres bedst, så skal man ligge kampe rundt om i verden, fortæller Barcelona-præsident Bartomeu.

Med meget få undtagelser ser man rundt omkring i alle sportsgrene, at man spiller de nationale ligaer indenfor landets grænser. Det kan dog ende med at ændre sig for den bedste spanske række.

I forvejen har der været arbejdet på at flytte det catalanske lokalopgør mellem Girona og FC Barcelona til Miami, men det blev ikke til noget. Barcelonas klubpræsident Josep Maria Bartomeu påpeger dog, at det er en nødvendighed, at det kan lade sig gøre.

Det fortæller han i et interview med BBC Sport, og han ser gerne, at man gøre det flere gange om året.

- Hvis vi vil have en stærk La Liga, så skal vi spille disse kampe. I Barca har vi tit talt med La Liga, hvor vi har fortalt dem, at hvis vi vil promovere ligaen mere og mere, så bør man have tre kampe om året i udlandet. En i nordamerika, en i mellemøsten og en i Asien, lyder det fra ham.

Han forklarer endvidere, at det er vigtigt, at man er tættere på ens fans, og at man blot viser dem respekt ved at se dem på deres tour i juli og august.

Dog har både FIFA, UEFA, det spanske fodboldforbund og landets spillerforening været imod idéen.