Barcelona får ny sportsdirektør
Foto: Getty Images
La Liga

Barcelona får ny sportsdirektør

Eric Abidal bliver ny sportsdirektør for Barcelona. Det oplyser klubben på sin egen hjemmeside.

Fra 2007 til 2013 var Eric Abidal at finde på venstrebacken i Barcelona, og fremover får franskmanden igen direkte indflydelse på spillet. Denne gang er det ikke som aktiv spiller, men i stedet som sportsdirektør.

Barcelona meddeler på sin hjemmeside, at Eric Abidal fremover skal være sportsdirektør, og det betyder altså, at man siger farvel til Robert Fernandez.

Da Eric Abidal spillede i Barcelona, nåede han at vinde La Liga fire gange, to Copa del Rey, to udgaver af Champions League, fire spanske Super Cups, to UEFA Super Cup samt to klub-VM.

Efter tiden i Barcelona tog Abidal til Monaco, inden han stoppede karrieren i 2014 i Olympiakos. 

Eric Abidal bliver præsenteret officielt mandag den 18. juli.