Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona flirter med Koeman: Han møder vores kriterier

FC Barcelonas sportsdirektør vil ikke afvise, at Ronald Koeman kunne være en fremtidig træner for klubben. Hollænderen har en klausul i sin kontrakt med det hollandske landshold, der er designet til Barcelona.

Ronaldo Koeman er blevet et varmt navn til et blive næste FC Barcelona-træner, når og hvis de spanske mestre ikke længere vil have Ernesto Valverde i front.

Rygterne om Koeman og Barcelona er blusset op efter at det kom frem, at den hollandske landstræner har en klausul i sin kontrakt med det hollandske fodboldforbund, der gør det muligt for ham at smutte, hvis lige præcis FC Barcelona kommer og banker på døren.

FC Barcelonas sportsdirektør er ikke afvisende over for idéen.

- Der findes ikke mange trænere, der ville kunne bestride jobbet. Det er nu offentligt kendt omkring Koemans klausul, men beslutningen er op til klubben, ikke ham, siger Eric Abidal til El Mundo Deportivo.

Der er dog lige det for Koeman så presserende, at FC Barcelona allerede har en træner.

- Jeg synes, han møder kriterierne for os, men lige nu er der ikke snak omkring det, fordi Ernesto (Valverde, red.) har jobbet, siger Abidal.

Ronald Koeman spillede i sin aktive karriere seks sæsoner for FC Barcelona fra 1989 til 1995.