Barcelona forlænger med ikon
Illustration
La Liga

Barcelona forlænger med ikon

Andres Iniesta har forlænget sin kontrakt med FC Barcelona, så den nu løber til 2018.

De næste fire et halvt år er Andres Iniesta stadig at finde i FC Barcelona, efter han netop har forlænget sin kontrakt med klubben. Den nye aftale løber til 2018 i stedet for den gamle, der havde udløb i 2015. Det skriver klubben på sin officielle hjemmeside.

Hvis Iniesta ser sin nye kontrakt til ende, vil han tilbringe intet mindre end 22 år i den klub, som kom til som kun 12-årig. Han vil samtidig være fyldt 34 år.

Dermed slutter han sig til en række andre Barcelona-spillere, som løber rundt med lange kontrakter. Foruden den blege troldmand har Sergio Busquets, Cristian Tello, Lionel Messi og Neymar også kontraktudløb i 2018. 

Iniesta har spillet 479 kampe for Barcelona, hvor han har scoret 48 mål.