Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona fortsætter dominans i La Liga

Barcelona tog endnu et skridt mod mesterskabet med en sejr på 2-1 over Valencia lørdag eftermiddag.

Barcelona har endnu ikke tabt i La Liga denne sæson, og den stime skulle de forsøge at fortsætte på hjemmebane mod Valencia i dag.

15 minutter inde i kampen kom Barcelona på rette kurs, da Luis Suarez fandt vej til netmaskerne og bragte den catalanske klub foran 1-0.

Lige efter pausen øgede Barcelona til 2-0, og denne gang var det Samuel Umtiti, som fik bolden i nettet.

Fem minutter før tid blev Valencia tildelt straffespark, og Daniel Parejo var lige ved at brænde, men Marc Andre Ter Stegen fik ikke ordentligt fat i bolden, så den gik ind til 2-1.

Flere mål kom der ikke, og så fik Barcelona altså de tre point med sejren på 2-1.

Barcelona ligger på førstepladsen med 82 point med 14 point ned til Atletico Madrid, der dog har en kamp i baghånden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.