Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona køber ung hollænder

FC Barcelona henter den 18-årige hollænder Ludovit Reis i FC Groningen.

FC Barcelona ser ud til at forstærke sig inden længe. Angiveligt skulle den unge hollandske midtbanespiller Ludovit Reis være på vej fra FC Groningen.

Det bekræfter spillerens agent til Algemeen Dagblad.

- Den er en flot transfer, og for Ludovic er det fantastisk. I weekenden eller mandag får vi besked på, hvornår vi kan rejse til Barcelona for at få de sidste detaljer på plads, lyder det.

Og agenten har da også et godt bud på, hvad det er, som den spanske storklub ser i det unge midtbanetalent.

- Han er en presspiller, han erobrer boldene, og han får fodboldspillet til at se enkelt ud. Han har allerede spillet mere end 50 kampe på seniorniveau, så det er ikke for ingenting, at de har fået øjnene op for ham.