Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-præsident væver om Braithwaites fremtid i klubben

Det blev ikke til et klart svar fra Barcelonas præsident, da han blev spurgt til, hvordan Martin Braithwaites fremtid så ud i Barcelona.

Sjældent har den spiller, der bliver præsenteret, fået lov til at udtale sig så lidt, som da den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite blev vist frem ved et pressemøde torsdag aften.

I stedet fyldte spørgsmål til Barcelonas sportsdirektør Eric Abidal og klubpræsident Josep Maria Bartomeu.

Læs også:Braithwaite har planen klar: Vil studere sine nye holdkammerater

Her handlede det blandt andet om nogle af de spekulationer, der har været omkring, hvor længe Braithwaite kommer til at være i den catalanske storklub, selvom kontrakten siger, at han kan være der frem til 2024.

Det er også det, som Bartomeu forholder sig til, selvom han ikke har lyst til at komme nærmere ind på, hvor længe danskeren kan forblive en del af truppen.

Læs også:Video: Se Braithwaites smarte jongleringer på Camp Nou

- Han har underskrevet en kontrakt til sommeren 2024, siger han og fortsætter efter et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt holdet er dækket ind på angrebsfronten til næste sæson:

- Vi vil koncentrere os om denne sæson, og så kommer vi til at se nærmere på næste sæson bagefter, lyder forklaringen fra Barcelona-præsidenten.

FC Barcelona har betalt 135 millioner kroner til Leganes, som svarer til Martin Braithwaites frikøbsklausul.

Læs også:Tidligere holdkammerat er lidt misundelig: Braithwaite har taget gode valg

Læs også:For første gange i karrieren: Braithwaite får dette nummer i Barcelona