Barcelona-præsident: Vi laver først ting til næste sæson efter 1. juli
Foto: Getty Images
La Liga

Barcelona-præsident: Vi laver først ting til næste sæson efter 1. juli

Alle transferrygter kan få lov til at leve videre til 1. juli, hvorefter Barcelonas præsident Bartomeu vil åbne op for, hvad der skal ske i den kommende sæson.

Et af de helt store transfersagaer i det kommende transfervindue kan sagtens gå hen og blive Atletico Madrids Antoine Griezmanns potentielle skifte til FC Barcelona. Længe har der været indikatorer om et skifte, da Griezmanns partner eksempelvis har set på hus i Barcelona.

Der har dog ikke været nogen klare meldinger fra nogen af siderne, som også har været med til at holde kog i rygte-gryden. Men i et interview på Catalunya Ràdio fik Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu slået fast, hvordan tingene er.

Catalanerne er tidligere blevet beskyldt for at bruge beskidte kneb af Atletico Madrid, men Barca-bossen peger på, at de følger reglerne. Det betyder også, at der er grænser for, hvad han kan udtale sig om.

- Jeg kan ikke tale om emnet, fordi vi respekterer andre klubbers spillere. Først skal vi tage os af vores egne forretninger, og det vil falde på plads i slutnignen af juni, og når det bliver 1. juli, så vil vi kigge på næste sæson, siger Bartomeu.

Derfor er det endnu ikke tid til at afsløre noget nyt om den kommende sæson, men når det kommer til klubbens økonomi, så var han mere til at tale med. I den seneste tid har der været spekulationer om klubbens økonomi, men dem er der ikke noget i, forklarer han.

- Når det kommer til penge, så er Barcelona en af verdens største klubber. Vi er blandt de tre største klubber, når det kommer til indtægter, og vi har helt klart råd til de investeringer, som vi har foretaget os i år - selvom nogle mennesker synes, at det har været for meget, siger han og fortsætter: 

- Fodbolden gik amok efter Neymars skifte, og vi kæmper mod statsstøttede klubber og har brug for at være en bæredygtig klub, siger Bartomeu.

I denne sæson blev det til både pokal og mesterskab for Barcelona, mens man røg ud i kvartfinalen i Champions League mod Roma.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.