Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona skærer igennem: Tvinger spillerne ned i løn

FC Barcelona og klubbens spillere kunne ikke blive enige om en reduktion i lønnen. Så nu gennemtvinger klubben det med loven i hånden.

De seneste dage har spillerne og lederne i FC Barcelona forhandlet. Øverst på listen stod muligheden for at lade spillerne gå ned i løn, mens spansk og international fodbold er gået i corona-hi.

Parterne kunne dog ikke blive enige, så nu har klubledelsen taget sagen i egen hånd. Barcelona aktiverer en spansk lov, der gør det muligt at sænke de ansattes løn, skriver klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Avis: Barcelona-spillere har afvist lønnedgang

- I bund og grund er det en forkortelse af arbejdsdagen tvunget af omstændighederne og de foranstaltninger, der følger, og som en konsekvens heraf en reduktion af lønnen i de respektive kontrakter, skriver klubben.

Ifølge spanske medier lagde bestyrelsen i første omgang op til, at spillerne skulle gå 70 procent ned i løn. Siden spillede den ud med 50 procent. Ingen af delen kunne parterne dog enes om.

BT skriver, at det nu er landet på 30 mindre mindre i løn - men altså ikke efter enighed, men dikteret oppefra med loven i hånden.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Barca vil hente Tottenhams rekordindkøb

Tiltaget kommer som følge af, at fodboldklubber verden mister store dele af deres indtjening, mens turneringerne ligger stille. Hverken tv-penge eller kampindtægter tikker ind, så længe der ingen kampe er. Til gengæld forbliver udgifterne godt de samme, og derfor har mange forsøgt at skære ned på lønnen.

Det gælder både klubber i Spanien, Tyskland, England, Norge og Sverige. I Superligaen er der dog ikke nogen, der barsler med de planer, som tipsbladet.dk skrev torsdag. I hvert fald ikke nogen, som vil fortælle offentligt om det.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Real Madrid handler i Arsenal

Læs også:Tidligere Bayern-boss: Vi får en helt ny fodboldverden

Læs også:Kommende Braithwaite-konkurrent: Ser frem til at spile med Messi