Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-træner erkender: Vi taler om at finde en ny angriber

Luis Suarez' skade betyder nu, at man er begyndt at lede efter en løsning på transfermarkedet, fortæller den nye Barcelona-træner Quique Setien.

Efter Luis Suarez' skade, der holder ham ude i de kommende fire måneder, er spekulationerne taget til om, hvorvidt Barcelona skal have en ny angriber til truppen. Det er noget, som den nye Barcelona-træner Quique Setien godt kan forstå.

Det fortæller han i et interview med den catalanske sportsavis Diario Sport.

- Det er rigtigt, at vi taler om det. Men vi skal stadig lige se tingene an. Bare en lille smule, lyder det fra Setien.

Han tager det meget roligt omkring skaden, som betyder, at man nu mangler en topangriber i truppen. I stedet vælger han at fokusere på kampen onsdag mod Ibiza i den spanske pokalturnering - og derefter mod Valencia.

- Alt andet skal være studeret meget tæt. Derefter må vi se, hvilke muligheder - og hvad den bedste er for os. Det er rigtigt, at jeg ikke kan fortælle, hvad vi gør. Jeg har talt med klubben, men intet konkret, siger han og fortsætter:

- Det er interne sager, og jeg foretrækker, hvis du ikke spørger mig, fordi jeg kommer ikke til at sige noget, så lad os ikke spilde tiden, siger Quique Setien.

Setien Quique blev ansat som Barcelona-træner tidligere denne måned.