Søndag var en af de dage, hvor Lionel Messi slet ikke havde heldet med sig. I opgøret mod Deportivo La Coruña ramte han stolperne tre gange og brændte et straffespark. Men alt det kunne være ligemeget, da resten af Barcelona-holdet havde lidt mere medvind.
Det blev nemlig til en sikker 4-0-sejr for det catalanske storhold, hvor første scoring kom efter godt en halv time fra Luis Suarez, der nemt kunne prikke bolden i et helt åbent mål efter en pasning fra Messi lige foran mål. Et klassisk FIFA-mål ville nogle nok kalde det.
2-0 blev det igen ved Messis opspil, da han først legede med Deportivo-spillerne omkring feltet, hvorefter han sparkede på stolpen. Bolden røg derefter ud til Paulinho, der var løbet med frem, og han kunne sende bolden ind i det tomme mål.
Efter pausen blev opgøret reelt lukket, da Luis Suarez igen kunne score efter hurtige pasninger fra Sergi Roberto og Aleix Vidal, som dermed også viste sig positivt frem, selvom de som regel max er vant til biroller for Barca.
Kampen sidste mål blev scoret af Paulinho, der igen var vaks efter et stolpeskud. Denne gang var det Jordi Alba, der sparkede bolden på stolpen, hvorefter den brasilianske midtbanespiller kunne løbe bolden i mål. Forinden havde Messi brændt et straffespark, men fansene fik altså lige lidt at gå hjem på.
Sejren betyder, at Barcelona nu er seks point foran Atletico Madrid og hele 11 point foran Real Madrid, som de møder lillejuleaften i El Clasico klokken 13. Her skal det dog også siges, at Real Madrid er en kamp efter Barca grundet deres deltagelse i VM for klubhold.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.