Video : Tipsbladet
La Liga

Bekymret Barca-helt: Vi har det ikke godt

FC Barcelona er ikke inde i sin bedste periode lige nu, erkender Arturo Vidal.

Arturo Vidal blev den store helt for FC Barcelona, da han lørdag sikrede klubben en 2-1-sejr ude over Leganés.

Vidal og co. måtte dog vente indtil det 81. minut på chilenerens scoring, og efter kampen måtte den 32-årige midtbanespiller erkende, at FC Barcelona ikke er inde i sin bedste periode på nuværende tidspunkt.

Læs også:Barcelona afværgede fiasko mod bundholdet til sidst

- Vi har det ikke godt lige nu. Vi ved, at vi har mange områder, hvor vi skal forbedre os, og det håber vi, at vi kan gøre i de kommende kampe, siger han til Marca og tilføjer:

- Vi skal være bedre til at kontrollere kampene og arbejde på ikke at lukke mål ind.

Læs også:Ødegaard inden kampen i Madrid: Hvis jeg scorer, jubler jeg ikke

De forsvarende mestre har specielt på udebane haft det svært, men Vidal har svært ved at forklare, hvad det skyldes.

- Det er kompliceret. Alle vores modstandere gør det svært, og sådan er det altid. De scorer, når vi spiller på udebane. Vi skal forsøge at kontrollere kampene og få tre point.

Luis Suarez scorede det første mål for FC Barcelona.

Læs også:Kritisk Lewandowski: Nemmere at vinde Ballon d'Or i Spanien og England

Læs også:Fredagens rygtebørs: Messi udpeger landsmand til Barcelona

Læs også:Dagens Double: Topopgør i Serie A