• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Simon Møbjerg Sørensen

Benzema vil have ny Real Madrid-kontrakt

Benzema vil have ny Real Madrid-kontrakt
Illustration

Karim Benzema imponerer lige nu under VM-slutrunden, mens det forlyder, at Real Madrid vil have en ny angriber. Franskmanden ønsker at forlænge.

Af Simon Møbjerg Sørensen

Real Madrid jagter angiveligt Luis Suarez på sommerens transfermarked, og det kan skubbe Karim Benzema ud i kulden i kongeklubben. Juventus og Arsenal står efter sigende klar til at slå klørene i Benzema, der var skarp i Frankrigs første VM-kamp, hvor han lavede to mål.

Karim Benzema er imidlertid ikke interesseret i andet end at forlænge kontrakten med Real Madrid i god tid inden udløbet næste sommer.

- Vi er stadig ikke nået til en aftale med præsident Florentino Perez, men Benzema vil blive i Real Madrid så længe som muligt. Hans intention er ikke at spille for nogen anden klub, siger Benzemas agent Karim Djaziri til den franske avis L'Equipe.

Karim Benzema scorede i den forgangne sæson 17 mål for Real Madrid i Primera Division, mens han nettede fem gange i Champions League, som han og holdkammeraterne som bekendt vandt.

Hvis Real Madrid henter Luis Suarez, vil de formentlig være klar til at sælge Karim Benzema til én af de interesserede klubber. Suarez udtrykte sidste sommer ønske om at forlade Liverpool. Dengang fik han ikke lov at smutte. I stedet forlængede han i december sin kontrakt med englænderne.

Superliga

Optakt: Irland - Danmark

Skæbnekamp. Det kan ikke siges på andre måder. Irland skal vinde over Danmark for at indløse billet til EM, mens Danm...

Mere Superliga

Fokus