Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite og holdkammeraterne går 70 procent ned i løn i Barcelona

Danske Martin Braithwaite må sammen med holdet gå ned i løn.

Der bliver ikke spillet fodbold for tiden, og derfor er der heller ingen klubber, der lige nu får penge i kassen. Det koster, og derfor har spillerne i FC Barcelona nu accepteret at gå ned i løn for at sikre, at klubben kommer ud af krisen med skindet på næsen.

Det bekræfter Lionel Messi på sociale medier.

Læs også:Tidligere Barcelona-keeper indlagt efter kritisk udvikling af covid 19

Lønnedgangen betyder, at FC Barcelonas spillere sikrer, at ansatte i klubben bevarer deres arbejde i denne svære tid, og dermed er der sat punktum for en sag, der har fyldt ret meget i medierne i Spanien den seneste tid.

- Det er på tide at meddele, at vi går 70 procent ned i løn, og så bidrager vi også til, at ansatte i klubben stadig får 100 procent af deres løn.

Læs også:Braithwaite brækkede benet om ung: Noget af det bedste, der er sket for mig

- Årsagen til, at vi ikke har gjort det før nu, er, at vi har brugt tid på at finde den rigtige løsning for alle. Ikke mindst de, der var mest berørte af situationen, skriver Messi blandt andet.

Det betyder altså også, at danske Martin Braithwaite må ned i løn. Den tidligere Esbjerg-spiller skiftede 20. februar til FC Barcelona, der havde fået lov til at lave et indkøb uden for transfervinduets åbning på grund af skader. Braithwaite har indtil videre spillet tre kampe for den spanske storklub, men om der bliver flere kampe i denne sæson, er uvist.

Barcelona fører La Liga, hvor der resterer 11 runder af sæsonen. Der er to point ned til ærkerivalerne fra Real Madrid.

Læs også:Arteta om tidligere Barca-kammerat: Han burde være blevet en stjerne

Læs også:Målrettet Braithwaite: Vil vinde alt man kan som fodboldspiller

Læs også:Brasiliansk legende: Han er den teknisk bedste spiller i verden