Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite skrev som barn skoleopgave om Spanien-drømmen

Allerede som barn drømte Martin Braithwaite om at spille professionel fodbold i Spanien - nu trækker han snart i FC Barcelona-trøjen.

Endnu er der ingen endelig afklaring på Martin Braithwaites skifte til FC Barcelona, men alle parter - såvel FC Barcelona, Leganes og danskerens agent - forventer, at det hele falder på plads inden for kort tid. 

Dermed skriver Martin Braithwaite sig ind i historiebøgerne som den bare femte dansker i den spanske storklub, hvor Allan Simonsen og Michael Laudrup står som de største danske profiler.

Læs også:Braithwaite-agent forventer handlen falder på plads om 48 timer

Den nu 28-årige Esbjerg-drengs opsigtsvækkende skifte til at blive holdkammerat med Lionel Messi og de andre Barca-stjerner, har trukket store overskrifter i de seneste dage - også hjemme i Esbjerg. 

Her har Jyske Vestkysten haft fat i flere fodboldpersonligheder, der gennem årene har haft berøring med Martin Braithwaites karriere og udvikling. En af dem er den tidligere spiller og træner i Esbjerg, Michael "Mex" Pedersen, der i Braithwaites helt unge karriere fungerede som en slags mentor for stortalentet. 

- Jeg har faktisk både været træner og skolelærer for Martin, og jeg kan huske, at han i 5. klasse skrev, at han drømte om at blive professionel fodboldspiller, og at han gerne ville spille i Spanien.

Læs også:Michael Laudrup forudser kort Barcelona-ophold for Braithwaite

-Og det gik jo allerede i opfyldelse sidste sommer med hans skifte til Leganés. Det er ret vildt, hvis han nu tager endnu et skridt opad, siger Michael "Mex" Pedersen til jv.dk

Martin Braithwaite har i denne sæson scoret seks gange for Leganes, der slås for overlevelse i den bedste spanske række. Med mindre, der sker dramatiske ting i løbet af onsdag, kan Martin Braithwaite godt begynde at indstille sig på en helt anden hverdag, når hver eneste kamp skal vindes - og forventningen om scoringer uden tvivl vil være langt, langt højere. 

Læs også:Prisen ligger fast på Braithwaite: Leganes-ejer nægter at forhandle

Læs også:Martin Braithwaite på vej ind i eksklusiv klub af Barcelona-danskere

Læs også:Braithwaite varm i FC Barcelona: Her topper danskeren