Video : Tipsbladet
La Liga

BREAKING: Cristiano Ronaldo skifter til Juventus

Det er netop blevet officielt, at Cristiano Ronaldo fremover skal spille for italienske Juventus.

En giganttransfer er endelig gennemført.

Real Madrid og Juventus har nemlig opnået enighed om, hvor meget Cristiano Ronaldo er værd. Lidt over 885 millioner kroner (105 millioner pund) slipper den italienske storklub angiveligt, hvis man skal tro Sky Sports.

På Real Madrids egen hjemmeside fremgår det, at verdensstjernen er fortid i Spanien. 451 mål i 438 kampe for storklubben nåede portugiseren at være noteret for. Nu takker klubben ham for fantastiske præstationer og slår fast, at der her er tale om verdens bedste fodboldspiller.

Afslutningsvis skriver klubben, at Real Madrid altid vil være Cristiano Ronaldos hjem.

Portugiseren har ifølge The Guardian skrevet under på en fire-årig aftale.