Capello: Zidane kan føre Real til CL- og ligatriumf
La Liga

Capello: Zidane kan føre Real til CL- og ligatriumf

Fabio Capello har stor tiltro til Zinedine Zidane, som italieneren tror kan føre Real Madrid langt.

Zinedine Zidane er træner i Real Madrid, og i franskmandens debut blev det til en flot 5-0-sejr over Deportivo La Coruna. Spørger man tidligere Real-træner Fabio Capello, kan franskmanden gå hen at blive en stor succes for madrilenerne. 

- Han gjorde det godt for Real Madrids ungdomshold, og han har karismaen til at føre dem til toppen af La Liga og ikke mindst til endnu en CL-triumf. Da den tiende CL-sejr ankom, arbejdede Zidane sammen med Ancelotti, som var en fantastisk lærer for ham. Carlo er en af de bedste trænere i verden, og Zidane lærte rigtig meget. En af de ting, han lærte, var at holde spillere som Benzema og Ronaldo fokuserede hele tiden, siger Capello til Sky Sport Italia.

Real Madrid møder senere i dag Sporting Gijon på Bernabeu. I CL-ottendedelsfinalen står den på AS Roma.