Carvajal på vej tilbage efter hjerteproblemer: Troede karrieren var slut
Foto: Getty Images
La Liga

Carvajal på vej tilbage efter hjerteproblemer: Troede karrieren var slut

I slutningen af september blev Real Madrids Dani Carvajal ramt af pericarditis, som gjorde ham bange for at hele karrieren var overstået.

30. september var en meget hård dag i Dani Carvajals liv. Han var netop blevet ramt af den hjerterelaterede lidelse pericarditis, og han var bange for, at det ville betyde, at han måtte stoppe sin professionelle karriere. Tilmed blev han meldt ude på ubestemt tid, og det efterlod ham i en meget svær situation.

Det fortæller han i et interview med Real Madrid-venlige Diario Madridista.

- Jeg var bange, og jeg var sikker på, at hvis dette var alvorligt, så var jeg nødt til at stoppe med at spille fodbold. De første tre-fire uger var de værste, fordi jeg praktisk talt ikke kunne gøre noget som helst. Jeg kunne heller ikke få pulsen op, og det kræver ens krop af dig. Især hvis du er en atlet, fortæller Real Madrid-backen.

Næste kamp for Real Madrid er hovedstadsderbyet mod Atletico Madrid, men det ser ud til, at det er en smule for tidligt for ham at vende tilbage dér.

- Jeg ville gerne tilbage tidligere, men vi har aftalt, at jeg først vender tilbage til banerne efter denne landsholdspause. Det vil få mig tilbage i rytme, så jeg kan spille fuldt ud frem til jul. Jeg er alligevel udskrevet og godkendt til at kunne spille igen - og jeg tror ikke, at der vil ske mig noget, siger Carvajal.

Kampen mellem Real Madrid og Atletico Madrid spilles lørdag klokken 20.45.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.