Video : Tipsbladet
La Liga

Celta lejer offensivspiller i Real Betis

Celta Vigo lejer en konkurrent til Pione Sisto fra Real Betis.

Pione Sisto og Emre Mor kan se frem til øget konkurrence om offensivpladserne i Celta Vigo i resten af denne sæson.

Celta Vigo har nemlig lejet den algeriske offensivspiller Ryad Boudebouz fra Real Betis for resten af sæsonen. Danskerklubben har også sikret sig en købsoption.

Det skriver Real Betis på sin hjemmeside.

28-årige Boudebouz fik ikke meget spilletid i Real Betis i efteråret, hvor han blot nåede at spille 12 kampe for klubben, og han håber altså på mere spilletid i Celta Vigo.

Celta Vigo ligger i øjeblikket i den tunge ende af La Liga på en 18.-plads, mens Real Betis ligger nummer otte. Dermed går han fra at være involveret i kampen om en Europa League-plads for Real Betis til at forsøge at undgå nedrykning med Celta Vigo.