Video : Tipsbladet
La Liga

Celta Vigo og Galatasaray meldes enige om Emre Mor-handel

Emre Mor ser ud til at fortsætte karrieren i den tyrkiske storklub Galatasaray. Kun de personlige forhold mangler angiveligt at komme på plads

Den tyrkisk-danske kantspiller Emre Mors mareridt i spanske Celta Vigo ser ud til at få en ende. I en bemærkelsesværdig korrespondance på de sociale medier mellem Emre Mor og en repræsentant for en agentvirksomhed melder sidstnævnte, at Celta Vigo og Galatasaray er blevet enige om en handel. 

Det er Erik Alonso fra WBD Capital, som på Twitter meddeler, at en aftale er på plads mellem de to klubber. Underligt nok var Emre Mor ikke informeret, for Mor spørger på det sociale medie Instagram, hvem Erik Alonso er.

Hertil svarer Alonso, at det er ham der har stået for forhandlingerne mellem Celta Vigo og Galatasaray, og at der nu kun mangler for Emre Mor at blive enig med den tyrkiske storklub om de personlige detaljer. Du kan se korrespondancen mellem de to her.

Dermed kan Emre Mor endelig forlade Celta Vigo, hvor han har været en stor skuffelse. Forventninger var ellers høje, da han kom til fra tyske Borussia Dortmund, hvor han heller ikke slog igennem.

I sidste sæson blev det kun til ti kampe i La Liga, hvor der hverken blev leveret mål eller assists. Nu lader det altså til, at den 22-årige offensivspiller skal forsøge at få karrieren på ret køl og forløse det kæmpe talent i Tyrkiet, som han også stiller op for i landsholdsregi.

Han har fået sin fodboldopdragelse i Danmark hos blandt andre Lyngby og og FC Nordsjælland, og stillede op for Danmark helt op til U21-landsholdet, hvorefter han valgte at optræde for Tyrkiet på seniorniveau.