Video : Tipsbladet
La Liga

Celta Vigo vil ikke forlænge med Wass: Intet problem at undvære ham

Celta Vigos sportsdirektør fastslår nu, at klubben slet ikke er interesseret i at forlænge med Daniel Wass.

Daniel Wass forlader med al sandsynlighed Celta Vigo i løbet af sommeren, og spørgsmålet er bare, hvor karrieren fortsætter for den dygtige midtbanespiller, der lige nu kan nyde sommerferien uden et VM i kalenderen.

Det har tidligere været fremme, at Daniel Wass og Celta Vigo ikke kunne nå til enighed om en ny aftale, og hvis man skal tro klubbens sportsdirektør, Carlos Mourino, har Celta Vigo slet ingen intentioner om det længere. 

Selv om danskeren, der har et år tilbage af sin kontrakt, har været en markant profil for klubben, er Celta Vigo klar til at sige farvel.

- Vi har besluttet ikke at forlænge med ham. Han er 29 år, så jeg vil ikke tilbyde ham en tre eller fire år lang kontrakt. Hvis han forlader os, vil det ikke forårsage et alvorligt problem. Vi har unge spillere med mere fremtid i sig. Hvis han bliver, er det godt, men hvis ikke klarer vi os, siger sportsdirektøren ifølge Valencia Eldesmarque.

Meldingen fremkalder formentlig ikke andet end et skævt smil hos Daniel Wass, der ikke har lagt skjul på, at en kontraktforlængelse med Celta Vigo ikke stod øverst på listen. Danskeren rygtes i disse dage kraftigt til Valencia. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.