Courtois: Melder snart ud om min fremtid
Illustration
La Liga

Courtois: Melder snart ud om min fremtid

Atletico Madrids forrygende målmand Thibaut Courtois vil snart fortælle offentligheden om hans planer for fremtiden. Bliver han i Atletico, tager han tilbage til Chelsea, eller smutter han måske til Real Madrid?

Atletico Madrid har med stor succes givet den belgiske lejesvend Thibaut Courtois pladsen mellem holdets stænger. Atletico fører Primera Division, og Courtois er blevet interessant for andre klubber.

For nylig rygtedes det, at Courtois var på vej til Real Madrid, mens man i Chelsea tilsyneladende regner med, at han kommer tilbage til sommer for at konkurrere med Petr Cech, og i Atletico håber de selvfølgelig at holde på deres mestermager i målet. Men hvad vil han egentlig selv? Det kommer han snart med en melding om.

- Jeg annoncerer snart min beslutning. Jeg vil fortælle det til alle, men lige nu er jeg bare fokuseret på det kampe, vi har, siger Courtois til radiostationen Onde Cero.

Og de kampe der venter Courtois og Atletico Madrid er meget afgørende. De fører Primera Division med ét point ned til Barcelona med syv kampe igen, og de skal op mod selvsamme modstander i kvartfinalen i Champions League. Den første kamp bliver spillet i morgen på Camp Nou.

- Da vi så, lodtrækningen gav os Barcelona, mente vi, det havde været bedre at møde et hold fra et andet land. De andre syv hold i turneringen er meget stærke, ligesom os, og de kan alle vinde trofæet. Kampe mod Barca er altid hårde, også for dem, og jeg tror, det bliver afgjort af små marginaler. Hvis vi kan få et godt resultat på Camp Nou, er vi tilbage på Vicente Calderon, hvor jeg er sikker på, vi kan få et godt resultat. Det vi har gjort er allerede rigtig godt, og jeg mener, Barcelona er favoritter, men vi vil prøve at få et godt resultat der, siger Atletico-målmanden.

Thibaut Courtois kom til Chelsea fra Genk i 2011, men blev straks lejet ud til Atletico Madrid. Her har han nu spillet som lejesvend i tre sæsoner.