Coutinho nærmer sig debut for Barca: Har nu trænet med holdet
Foto: Getty Images
La Liga

Coutinho nærmer sig debut for Barca: Har nu trænet med holdet

Philippe Coutinho er godt på vej tilbage i forhold til sin lårskade, og han var for første gang med til at træne med Barcelona lørdag.

Der er godt nyt for Barcelonas milliarddyre nyindkøb Philippe Coutinho, som lørdag var med på træningsbanen Ciutat Esportiva Joan Gamper for første gang siden skiftet til den catalanske klub. 

Det skriver sportsavis SPORT.

Til pressemødet før træningen kunne Barca-træner Ernesto Valverde gøre det klart, at Coutinho er godt på vej tilbage fra sin skade i låret. Dog er træner Valverde ikke meget for at komme med en dato for, hvornår Coutinho er tilbage igen.

- Jeg er meget tilbageholdende med at sætte en præcis dato på, hvornår skadede spillere vender tilbage, men udviklingen for ham ser meget positiv ud. Skaden sidder i et meget følsomt område i låret, når man sparker til bolden. Derfor skal man være meget forsigtig i det her tilfælde, siger Ernesto Valverde.

Valverde peger dog på, at det er muligt, at Coutinho kan være med igen på torsdag til kampen mod Espanyol i den spanske pokalturnering, hvor man tabte den første kamp med 0-1.

Der var i det hele taget en del at glæde sig over til Barcelonas træning. Foruden den første træning for Coutinho er Jordi Alba blevet far, mens Gerard Pique og Sergi Roberto begge har skrevet under på nye kontrakter.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.