Video : Tipsbladet
La Liga

Daniel Wass om 'smittebombe': Rystende, at den kamp blev spillet

At opgøret mellem Atalanta og Valencia blev afviklet i Italien, er rystende, lyder det fra Daniel Wass.

Før fodbolden nåede at blive sat på pause i størstedelen af Europa, var Daniel Wass og Valencia i aktion i Italien, der har været særdeles hårdt ramt af coronavirussen.

I Champions League mødte de Atalanta i Milano i en kamp, der efterfølgende har fået kritik for at være en 'smittebombe'. Efter kampen testede mange i Valencia positiv for coronavirussen, heriblandt flere af holdets profiler.

I bagklogskabens lys kalder danske Daniel Wass beslutningen om at spille kampen for rystende.

Læs også:Wass fanget i Spanien: Det er mentalt hårdt

- Efter man fik at vide, at kampen gjorde udslaget for alt, der er sket, er det rystende, at vi spillede den kamp. Det er nemt at være bagklog efter alt, der er sket. Da det var under opsejling, snakkede vi om, om det var forsvarligt, men det endte med, at vi spillede den. Der var mange af vores spillere var syge efter den kamp, og mange spaniere havde taget den med til Spanien, siger Daniel Wass til Viaplay Sport Live.

Efterfølgende har danskeren været fanget i sit hjem, da Spanien er blevet hårdt ramt af coronavirussen, og der er udgangsforbud.

- Der er ikke mange på gaderne. De sidste seks uger har vi ikke fået lov til at forlade vores hjem. Det er hårdt – specielt når man snakker med familien hjemme i Danmark, der må gå ture og så videre, siger Daniel Wass.

Læs også:La Liga-klub: 15 af vores ansatte er ramt af corona

Se hele klippet med Daniel Wass i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Valencia: 35 procent af førsteholdet har coronavirus

Læs også:Hårdt ramt: La Liga-klub har fem spillere med coronavirus

Læs også:Wass' holdkammerat er første La Liga-spiller med coronavirus