• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Mads Bye Marboe

Defensive profiler sørgede for smal Real-sejr

Sergio Ramos gjorde det til 0-1, men begik samtidig et straffespark, som førte til Alavés' 1-1-scoring i søndagens tidlige La Liga-kamp. Dani Carvajal sørgede dog for en smal Real Madrid-sejr med en scoring midt i anden halvleg.

Af Mads Bye Marboe

Real Madrid er begyndt at ligne et mandskab, som for første gang for alvor har fundet rytmen efter Cristiano Ronaldo, selvom man senest formøblede en 2-0-føring mod PSG i Champions League.

Lørdag eftermiddag kunne Zinedine Zidanes tropper sågar overtage førstepladsen i La Liga mod Alavés.

Første store chance fandt sted efter godt ti minutter. Isco slog et indlæg ind til Gareth Bale, der ikke fik headet ordentligt til kuglen. I stedet ramte den en Alaves-forsvarer og røg på stolpen, hvorfor hjemmeholdet slap med skrækken.

Læs også:Splittet Zidane: Vi fortjente at vinde

Isco fik selv chancen otte minutter senere, men han fik overplaceret sin afslutning.

Alavés ville også lege med, og Lucas Perez fik en stor mulighed efter 33 minutter. Denne gang diskede Alphonse Areola dog op med en flot benparade, og så stod det 0-0 ved pausen.

Læs også:Zidane afslører: Hazard har forstuvet anklen

I anden halvleg skulle Real Madrid ikke vente mange minutter, før man fik åbnet scoringen.

Toni Kroos sparkede efter 52 minutters spilletid et frispark ind i Alaves-feltet, hvor Sergio Ramos til vejrs, og han snittede kuglen ind bag Fernando Pacheco.

Et afrettet Bale-indlæg gav senere i halvlegen Karim Benzema mulighed for at udbygge føringen, men den franske angriber sparkede kuglen langt forbi Alavés-buret, og så gik det i stedet galt for udeholdet.

Efter 63 minutter blev Alavés nemlig tildelt et straffespark.

Sergio Ramos ramte Joselu i hovedet med sin albue, så fik Lucas Perez lov til at tage sig af sparket fra ellevemeterpletten. Det gjorde angriberen ganske sikkert, og så var det hele lige igen.

Til stor glæde for Zidane var hans tropper dog ikke færdige.

I det 70. minut headede Isco bolden ind på Pacheco, hvorefter den ramte stolpen, men herefter røg kuglen ned for fødderne af Dani Carvajal, som uden problemer kunne prikke Real i front igen.

Scoringen endte med at blive kampens sidste, hvorfor Real Madrid kunne tage tre vigtige point til topstriden i La Liga, som man nu fører med tre point ned til FC Barcelona inden deres møde med Atlético Madrid søndag.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Tysk stjernefrø har fire engelske bejlere

Læs også:Fredagens rygtebørs: City vil hente ind til midten

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Arsenal og Real Madrid i vild byttehandel

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

OB har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.