Video : Tipsbladet
La Liga

Det seneste El Clasico uden Messi og Ronaldo bød på Ronaldinho og Raul

Det er mere end 10 år siden, at El Clasico senest er blevet spillet uden Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, og dengang var det med stjerner som Ronaldinho og Raul.

Det er første gang siden december 2007, at et opgør mellem Barcelona og Real Madrid skal spilles uden Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo.

Mens Lionel Messi har brækket armen, er Cristiano Ronaldo skiftet til Juventus, og dermed er det sikkert, at ingen af de to stjernespillere ikke kommer i aktion i søndagens El Clasico, som spilles på Camp Nou.

Senest hvor et møde mellem Barcelona og Real Madrid ikke havde en af de to stjernespillere på holdkortet, var det spillere som Eric Abidal, Ronaldinho og Thierry Henry, der prydede Barcelonas mandskab.

For Real Madrid var det stjerner som Fabio Cannavaro, Raul og Iker Casillas, der var profilerne for den spanske kongeklub.

Barcelonas startopstilling: Victor Valdes; Rafael Marquez, Gabriel Milito, Carles Puyol, Eric Abidal; Yaya Touré, Deco, Xavi, Andres Iniesta, Ronaldinho; Samuel Eto’o

Real Madrids startopstilling: Iker Casillas; Sergio Ramos, Pepe, Fabio Cannavaro, Gabriel Heinze; Wesley Sneijder, Mahamadou Diarra, Julio Baptista; Raul, Ruud van Nistelrooy, Robinho

Kampen, der blev spillet den 23. december på Camp Nou, endte med en 1-0-sejr til Real Madrid. Julio Baptista blev matchvinder med sin scoring efter 36 minutter.