Video : Tipsbladet
La Liga

Dyrt Real Madrid-indkøb skadet igen

Luka Jovic blev hentet for omkring 450 millioner kroner af Real Madrid i sommerens transfervindue, og nu er han endnu engang blevet skadet.

Denne sommer har Real Madrid brugt store summer på nye spillere, hvoraf en af dem er serbiske Luka Jovic, som blev hentet fra tyske Eintracht Frankfurt. Han er nu blevet ramt af en skade i forbindelse med kampen mod Portugal lørdag.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Han spillede dog kun i de sidste tre minutter af den ordinære spilletid, men alligevel lykkedes det for ham at få en skade med fra kampen, som endnu ikke er blevet udpeget placeringen af.

Uanset hvad har det serbiske fodboldforbund allerede nu kunne slå fast, at han ikke bliver kampklar til tirsdagens kamp mod Luxembourg, og dermed har han nu fået sin anden skade siden skiftet til Real Madrid. Den seneste skade kom efter 3-7-nederlaget til Atletico Madrid.

Det er dog ikke til at sige endnu, hvorvidt Luka Jovic vil være ude, når Real Madrid møder Levante i den kommende runde.

Til trods for den første skade har Jovic alligevel kunne være med i de første tre La Liga-kampe for Real Madrid i denne sæson, hvor det tilmed blev til en startplads mod Villarreal.