Efter blot et halvt år i Barcelona: Forsvarsspiller kan være på vej til England
Foto: Getty Images
La Liga

Efter blot et halvt år i Barcelona: Forsvarsspiller kan være på vej til England

Barcelona kan muligvis allerede vinke farvel til Jean-Clair Todibo igen, da franskmanden er i søgelyset hos en engelsk klub.

I slutningen af januar blev det officielt, at Barcelona havde købt Jean-Clair Todibo i Toulouse, men efter blot to kampe for den spanske storklub kan forsvarsspilleren nu være på væk.

Han er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Ajax, men nu er det en engelsk klub, der trækker i den franske forsvarer. Ifølge den spanske sportsavis, Sport, er det Watford, der er ganske interesseret i teenageren.

Repræsentanter fra Watford har angiveligt allerede mødtes med Barcelona for at udtrykke klubbens interesse i at hente Jean-Clair Todibo, og Barcelona er ikke afvisende over for at skille sig af med det 19-årige talent.

Der kan både blive tale om en lejeaftale og et permanent skifte for Jean-Clair Todibo, som nåede at blive en profil for Toulouse, inden han valgte at skifte til Barcelona, hvor han har måtte se Gerard Pique og Clement Lenglet være det suveræne makkerpar i det centrale forsvar.