Lørdag venter et ægte derby i Liga BBVA, når Atletico Madrid tørner sammen med Real Madrid. Begge mandskaber er del af topstriden i ligaen, hvor lørdagens gæster indtager førstepladsen, mens Atletico er at finde på tredjepladsen. Imellem de to mandskaber kæmper FC Barcelona med om titlen.
Netop FC Barcelona kan i lørdagens derby enten se Real Madrid trække fra eller Atletico nærme sig. Et faktum der ikke behager træner Luis Enrique, der ikke vil tænke for meget på Madrid-duellen:
- Jeg fokuserer ikke på, hvordan andre hold spiller i ligaen. Jeg forventer intet af kampen. Jeg ville ønske, at jeg kunne se det, jeg håbede på, men i så fald skulle begge hold tabe. Et uafgjort resultat ville være fint, for der resterer endnu en stor del af sæsonen, siger Luis Enrique på et pressemøde lørdag.
FC Barcelona har sikret sig 50 points efter 21 spillerunder i Liga BBVA. Holdet er fire points efter Real Madrid på førstepladsen, mens man har tre points ned til Atletico Madrid på tredjepladsen.