FC Barcelona punkterer Real Madrids mesterskabsdrømme
Foto: Getty Images
La Liga

FC Barcelona punkterer Real Madrids mesterskabsdrømme

Real Madrid fik en skidt start på anden halvleg, hvor FC Barcelona formentlig afgjorde mesterskabet ved at bringe sig 14 point med en 3-0 sejr.

Lille Juleaftensdag var lig med El Clasico i Spanien, hvor Real Madrid og FC Barcelona tørnede sammen på Bernabeu i Madrid.

Real Madrid har ikke fået den bedste start i La Liga, hvor de indtager en fjerdeplads - 11 point efter FC Barcelona på førstepladsen.

Derfor var de forsvarende spanske mestre fra Madrid tvunget til at vinde, hvis ikke FC Barcelona skulle sikre sig et endnu større forspring.

Det startede umiddelbart også godt for hjemmeholdet, da Cristiano Ronaldo headede bolden ind efter bare tre minutters spil. Desværre for ham og Madrid-fansene var han i en offsideposition, da bolden blev afleveret.

Efter en halv times spil, var det FC Barcelona, der var farlige, efter at Paulinho blev spillet fri i dybden. Hans afslutning blev dog afværget af Keylor Navas, som lige akkurat fik fingerspidserne på bolden og viftet den over mål.

Kort før pausen var Benzema på spil, da han nåede først til en bolden i en hovedstødsduel med Thomas Vermaelen. Bolden ramte dog stolpen og gik ud til målspark.

Dermed kunne de to rivaler gå til pause med 0-0.

Anden halvleg var ti minutter gammel, da kampens første mål kom.

Efter en erobring på egen banehalvdel, førte Sergi Roberto bolden frem, og efter et par hurtige afleveringer endte bolden hos Luis Suarez, der uden problemer kunne bringe catalanerne i front.

Små ti minutter senere var den gal igen i Madrid-forsvaret. Endnu en gang kom Suarez fri til en oplagt scoringsmulighed, men denne gang lykkedes det Keylor Navas at redde den i første omgang. Bolden havnede hos Messi, der endnu en gang lagde bolden til rette for Suarez, der denne gang ramte stolpen, og efter lidt klumpspil i feltet fløjtede kampens dommer for straffespark.

Han så Carvajal redde bolden på målstregen med hjælp fra sin hånd, og da det ikke er tilladt fik han rødt kort, og Messi fik muligheden for at score fra straffesparkspletten.

Den lille argentiner svigtede ikke, og brafte dermed FC Barcelona afgørende foran med 2-0, mens Real Madrid var nødt til at spille kampen færdig med en mand i undertal.

I det sidste kvarter fik Real Madrid flere gode muligheder for at reducere, og indskiftede Gareth Bale fik en oplagt mulighed for at påbegynde et Real Madrid-comeback, men det lykkedes ikke den hurtige waliser at overliste den tyske målmand, Marc-Andre Ter Stegen.

Dybt inde i dommerens tillægstid afgjorde indskiftede Aleix Vidal kampen til 3-0, da han Navas ikke kunne holde Vidals skud, som trillede ind over målstregen.

Resultatet betyder, at FC Barcelona øger forspringet ned til Real Madrid fra 11 til 14 point, mens Sevilla kan overhale de forsvarende mestre og overtage deres fjerdeplads i La Liga. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.