Video : Tipsbladet
La Liga

FC Barcelona vil handle i Brighton

FC Barcelona har blikket rettet mod Brighton i jagten på forstærkninger.

FC Barcelona har et godt øje til Brightons offensivspiller Leandro Trossard, skriver Todofichajes. 

Den 26-årige belgier har i denne sæson scoret tre mål for Brighton i Premier League, og det har altså været medvirkende til, at han nu er endt i søgelyset i den spanske storklub.

FC Barcelonas nye cheftræner Xavi skal længe have været en beundrer af den tidligere Genk-spiller, og nu har han opfordret Barca-ledelsen til, at Trossard er en spiller, man skal forsøge at lokke til Camp Nou i det kommende transfervindue.

Leandro Trossard skiftede til Brighton i sommeren 2019, og det er blevet til 13 scoringer i 82 kampe for den belgiske offensivspiller.

Kontrakten udløber i sommeren 2023.