Video : Tipsbladet
La Liga

Fortsat opbakning til Fischer i Middlesbrough

På trods af, at Viktor Fischer slet ikke har spillet Premier League efter jul er der fortsat opbakning til danskeren i klubbens bestyrelse.

Da Viktor Fischer skiftede til Middlesbrough fra Ajax kom han som dansk landsholdsspiller med glimrende selvtillid fra tiden i Holland. Men siden er det ikke blevet til meget spilletid for offensiv-spilleren.

Inden jul blev det til 12 kampe i Premier League, men efter jul har danskeren slet ikke været i kamp i den ligaen og har måttet nøjes med to Fa Cup-kampe. 

Bestyrelsesmedlem i Middlesbrough Steve Agnew er dog fortsat af den overbevisning, at sommerens køb af danskeren kan blive en god investering med tiden.

- Selvfølgelig, han er stadig ung og er blevet trænet i Ajax. Han er en talentfuld spiller, som jeg har talt med flere gange - han er fortsat positiv omkring sine muligheder. Der er mulighed for at han kan få chancen i nogle af sæsonens sidste kampe. 

- Jeg har set ham træne over de seneste uger og har et godt indtryk. Han har gjort det godt, og skal fortsætte i den retning, siger Steve Agnew ifølge Gazette Live. 

Viktor Fischer kostede i sommer Premier League-klubben omkring 35 millioner kroner men den 22-årige dansker lader det endelige gennembrud vente på sig i den bedste engelske række.

Middlesbrough spillede søndag 2-2 med Manchester City og har med tre spillerunder tilbage seks point op til redning, så meget tyder på, at klubben må indstille sig på en dyr nedrykning. 

​