Frenkie De Jong nærmer sig Barca-skifte
Foto: Getty Images
La Liga

Frenkie De Jong nærmer sig Barca-skifte

Hvis Ajax misser kvalifikationen til Champions League, kan den talentfulde midtbanespiller ende i Barcelona

I FC Barcelona har man denne torsdag gang i flere handler, der kan sende spillere til Premier League-klubben Everton. Det drejer sig om Yerry Mina og Andre Gomes. Der er dog også gang i svingdøren, der skal sende nye spillere ind på holdet.

Det har i den seneste tid været sådan, at Frenkie De Jong har været på forsiden af de spanske sportsaviser, der sender ham til den catalanske storklub.

Denne gang er det Diario Sport, der er dykket ned i, hvordan handlen går mellem spillerens klub, Ajax, og den mulige køber fra Barcelona. Det forlyder i den sammenhæng, at Frenkie De Jong skifter til Barcelona i denne sæson, hvis det ikke lykkes for Ajax at komme i Champions League.

Hvis det skulle ske, at Ajax kommer i Champions League i denne sæson, så ligger det i kortene, at man vil vente til næste år med et skifte.

Prisen skulle desuden ligge på 375 millioner kroner, hvis handlen bliver gennemført i dette transfervindue, og det lader til, at Ajax godt kan bruge pengene fra enten et sådan salg eller via en kvalifikation til Champions League.

Barcelona har allerede forstærket midtbanen denne sommer med tilgang af Arthur og Vidal.