Video : Tipsbladet
La Liga

Gareth Bale åben for MLS: Jeg kan virkelig godt lide ligaen

Waliseren er imponeret over niveauet i den amerikanske liga.

Hvis Gareth Bale forlader Real Madrid på et tidspunkt, kan destinationen være MLS.

Den walisiske landsholdsstjerne har haft et par turbulente sæsoner i Real Madrid, og i transfervindue efter transfervindue bliver han rygtet væk fra den spanske storklub. Og hvis Bale skal væk fra den spanske hovedstad, er en rejse over Atlanten slet ikke udelukket.

Læs også:Premier League-bomber: Siger ikke nej til Real Madrid eller Barcelona

Den amerikanske liga er nemlig meget interessant, forklarer waliseren til podcasten The Hat Trick ifølge BBC.

- Jeg ville helt klart være interesseret i det. Jeg kan virkelig godt lide ligaen, og den er vokset så meget i årenes løb, siger Bale og fortsætter:

Læs også:Real Madrid-stjerne afslører: Et skifte til denne liga interesserer mig meget

- Når vi tager derover og spiller mod MLS-hold i preseason, er kampene svære. Standarden bliver meget bedre. Klubberne forbedrer sig, faciliteterne forbedres, og stadionerne forbedres. Jeg tror, det er en liga, der er på vej op og bliver stadig bedre. Jeg tror, at mange flere spillere vil tage til USA og spille nu.

Bale, 30 år, har imidlertid to år tilbage af sin kontrakt i Real Madrid, hvor han angiveligt tjener fem millioner kroner om ugen. 

Læs også:Fredagens rygtebørs: Klar til lønnedgang for drømmeskifte