Video : Tipsbladet
La Liga

Gareth Bale har besluttet at blive i Real Madrid: Træner selv indenfor

Der er tilsyneladende ikke de store planer med Gareth Bale i Real Madrid, som lader til at være tvunget til at have ham i denne sæson.

Der er sket meget for Gareth Bale i de seneste år, for mens han var afgørende i Champions League-finalen i 2018 med to scoringer, så er han ikke længere en del af den tilbagevendte Real Madrid-cheftræner Zinedine Zidanes planer, forlyder det.

Derfor har waliseren denne sommer været meget tæt på et skifte til kinesisk fodbold, men det blev i sidste øjeblik stoppet af den spanske hovedstadsklub, da der angiveligt var uenigheder om betalingen for spilleren.

I weekenden møder Real Madrid danskerklubben Celta Vigo, som stadig har Pione Sisto i truppen i denne sæson, og her ser det ikke ud til, at der er de store forventninger til, at Gareth Bale kommer til at gøre en forskel.

Onsdag var Bale nemlig ikke at finde til Real Madrid-træningen, da han var indenfor sammen med Keylor Navas, som også har været på tale som en spiller, der var på vej væk fra den spanske storklub denne sommer.

Bale selv har denne sommer også været rygtet til engelske klubber, men da transfervinduet nu er lukket dér, ligesom det er i Kina, så kan Marca fortælle, at man nu regner med at han bliver i klubben denne sæson.

I sidste sæson nåede Bale til trods for mange kampe med start på bænken at spille 42 kampe, hvor han scorede 14 mål og lavede seks assister.