Griezmann: Jeg fortryder intet
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
La Liga

Griezmann: Jeg fortryder intet

Antoine Griezmann fortryder ikke, at han valgte at blive i Atletico Madrid.

Særligt Manchester United var tidligt på sommeren eftersigende meget interesserede i at hente franske Antoine Griezmann i Atletico Madrid.

Den franske landsholdsangriber blev dog i Madrid, og nu meldes det i de spanske aviser, at også FC Barcelona skulle være interesserede i Griezmann.

Rygterne går på, at franskmanden ønskede et skifte væk i sommers, men ikke fik lov på grund af Atleticos transferkarantæne, der ophører til januar, og indtil nu har gjort det umuligt for den spanske storklub at hente en eventuel erstatning.

De rygter maner Griezmann selv nu til jorden:

- Jeg fortryder ikke, at jeg blev i Atletico. Det var mit valg, og jeg er glad for det. Også selvom at jeg ikke har scoret i syv kampe. Jeg kommer til at score igen snart.

- Diego Costa og Vitolo kommer til januar, og det er to gode forstærkninger til truppen. Jeg har ikke talt med præsidenten om at komme væk i forbindelse med det, fortæller franskmanden til den franske tv-station Telefoot ifølge SkySports og forsætter:

- Jeg er blevet misforstået. Den anden dag blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at spille sammen med Neymar og Mbappé. Mit svar var ja, men det betyder ikke, at jeg har lyst til at spille i PSG, fastlår Griezmann.

Antoine Griezmann har, som han selv nævner, ikke scoret i syv kampe i træk for Atletico Madrid. Selv siger han, at han vil forsøge at forbedre sit niveau. 

Første mulighed for det er tirsdag aften, hvor Roma kommer på besøg i Champions League-gruppespillet..


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.