Video : Tipsbladet
La Liga

Guardiola: Aguero er en legende

Pep Guardiola lovpriser Sergio Aguero efter endnu en stor præstation.

I går tog Manchester City endnu en forventet – fristes man efterhånden til at sige – sejr mod Bournemouth, og det var specielt takket være Sergio Aguero, at de tre point kom i hus.

Aguero scorede nemlig to af de fire mål, og han bragte sig selv op på hele 101 mål på hjemmebanen Etihad Stadium. En præstation, som får Pep Guardiola til at finde de tunge ordskyts frem.

- Sergio er en speciel spiller. En legende. Og jeg er rigtig glad, når han spiller godt og scorer mål, siger Guardiola til Sky Sports.

Guardiola bruger dog ikke Aguero så meget, som argentineren ønsker, og derfor spekuleres der nu i et farvel til Manchester City.

- Jeg respekterer Sergio og det, han har gjort og vil gøre i fremtiden. Han er en legende og vil beslutte alt i sit liv. Jeg er glad for at have ham her med Gabriel (Jesus, red.) og resten af holdet, forklarer Guardiola ifølge BBC Sports.

Sergio Aguero har været i Manchester City siden 2011.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.