Video : Tipsbladet
La Liga

Hazard: Har drømt om Real Madrid siden jeg var ung

Eden Hazard er blevet præsenteret i Real Madrid, og her satte han ord på sit drømmeskifte til den spanske gigant

Efter flere års flirt blev blev Eden Hazards skifte fra Chelsea til Real Madrid endelig en realitet i sidste uge, og i dag blev han så præsenteret i kongeklubben foran 50.000 fans på Santiago Bernabéu.

Her lavede Hazard de obligatoriske tryllerier med bolden, og satte derudover også ord på sit skifte, som han kalder en drøm, der går i opfyldelse. Det skriver den spanske avis Marca.

- Jeg glæder mig meget til at starte med at spille for Real Madrid og vinde mange titler. Det har været min drøm at spille for Real Madrid siden jeg var barn. Tusind tak til jer alle, lød det fra den belgiske stjerne

Eden Hazard er kun en af indtil videre fire store indkøb denne sommer. Først blev forsvarsspilleren Éder Militão hentet i Porto og efterfølgende angriberen Luka Jović i Eintracht Frankfurt. Så fulgte købet af Hazard, og i går offentliggjore Los Blancos køben af venstrebacken Ferland Mendy fra franske Lyon. Derudover er også spillere som danske Christian Eriksen og franske Paul Pogba sat i forbindelse med et skifte til den spanske gigant.

Du kan se mere fra Hazards præsentation i Real Madrid i afspilleren i toppen af artiklen.