Der var underholdning for alle pengene, da Valencia og Celta Vigo i går mødtes i La Liga. Daniel Wass startede som eneste Celta-dansker inde for gæsterne, og han fik da også en hovedrolle fra start.
Efter 16 minutter smed han et frispark ind i feltet, som Gustavo Cabral pandede i kassen til Celta-føring, men det holdt ikke kampen ud.
Først udlignede Daniel Parejo før Munir El Haddadi scorede til 2-1. Celta fik dog udlignet på straffe ved Iago Aspas med ti minutter tilbage af kampen, men bare seks minutter serene gik det igen galt i Celta Vigos defensiv.
Carlos Soler fik en fri chance, som han på flotteste vis sendte over målmanden og i kassen til 3-2, som endte med at blive kampens slutresultat.
Se highlights fra kampen øverst i artiklen.