I Real Madrid er selvtillid høj: I vil ikke bemærke Ronaldos fravær
Foto: Getty Images
La Liga

I Real Madrid er selvtillid høj: I vil ikke bemærke Ronaldos fravær

Hos Champions League-mestrene fra Real Madrid lægger man op til, at spillestilen bliver lavet om til den nye sæson.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Real Madrid har solgt Cristiano Ronaldo. Det er nok heller ikke gået ubemærket hen, at den spanske hovedstadsklub ikke har hentet en direkte erstatning for ham.

Sådan noget lader Champions League-mestrenes Dani Ceballos sig ikke gå på af. Det slår han fast ved et pressemøde efter holdets sejr på 2-1 over Roma i en testkamp frem mod den kommende sæson.

- Vi spiller anderledes nu med mere boldbesiddelse, og vi er farlige foran mål med Bale sammen med Benzema og Marco Asensio. Man kommer ikke til at opdage fraværet af Cristiano, lyder det fra Ceballos.

I den seneste sæson blev det kun til noget, der allerhøjest kan karakteriseres som en birolle i kampene for Real Madrid, men i den kommende sæson kan der blive mere tid på midtbanen for den 22-årige spiller, der havde fødselsdag tirsdag. Det skyldes, at det ser ud til, at Kovacic er på vej ud.

Han peger dog alligevel på, at det er træner Julen Lopetegui, der vælger holdet, men at han selv vil arbejde hårdt på, at valget ikke bliver nemt for den nye Real Madrid-træner.

Ceballos kom til Real Madrid for et år siden fra La Liga-klubben Real Betis.