Iniesta om muligt skifte: En af de vigtigste beslutninger i min karriere
Foto: Getty Images
La Liga

Iniesta om muligt skifte: En af de vigtigste beslutninger i min karriere

FC Barcelonas klublegende, Andres Iniesta, står over for en af karrierens vigtigste beslutninger, når han skal beslutte, om han vil fortsætte i klubben.

Andres Iniesta har i mange år været synonym med FC Barcelona, men den tid kan snart være et overstået kapitel. Han har efter sigende et enormt tilbud fra en unavngiven kinesisk klub, og han har fortalt, at han vil træffe en beslutning om sin fremtid inden maj.

I et radiointerview med Cadena Ser fortæller han imidlertid, at han endnu ikke har truffet en beslutning.

- Der er et par uger tilbage, inden jeg skal beslutte, om jeg vil fortsætte her eller ej. Det er en af de vigtigste beslutninger i min karriere, og jeg ved, at ting ændrer sig, og at andre interessante døre åbner sig, fortæller Iniesta, der dog understreger, at han aldrig vil skifte til en klub, der kunne møde FC Barcelona.

Derudover fortæller han, at hvis han skulle beslutte sig for at skifte, ville det ikke være på grund af manglende kærligheden til klubben.

- Det vil ikke handle om kærlighed. Det vil handle om, hvad jeg føler, at jeg kan bidrage med. Hvis jeg undgår skader, kan jeg se mig selv i Barcelonas startopstillingen i de næste to år. Hvis jeg forlader klubben, vil det være, fordi jeg ikke kan give mig selv fuldt ud som spiller og som person til klubben.

Den 33-årige spanske landsholdsspiller har spillet for FC Barcelona, siden han var 12 år. Han har spillet mere end 600 kampe for klubbens førstehold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.