Video : Tipsbladet
La Liga

Iniesta har fået nok: Tal ud, Neymar

Iniesta råder Neymar til at lægge alle kortene på bordet, så transfersagaen kan blive afsluttet.

Ligesom i alle andre transfervinduer bliver alle de store stjerner rygtet til og fra diverse europæiske storklubber, men denne gang virker rygterne til at være langt mere vedholdende om, at Neymar er på vej til PSG.

PSG menes at ville betale brasilianerens købsklausul, og spiller og klub er efter sigende også blevet enige om de personlige vilkår.

Endnu er der ikke meldt noget konkret ud, men nu vil Iniesta gøre en ende på rygterne. Enten må Neymar blive, og også må han tage en beslutning om at skifte nu.

- Vi ville alle gerne have, at det her (støjen omkring Neymar, red.) var anderledes. Men den eneste måde, det kan ske på, er, at Neymar taler ud, siger Iniesta ifølge goal.com.

Iniesta håber på, at Neymar vælger at blive, selvom både Marco Verratti, Angel di Maria og Phillippe Coutinho kan komme ind i stedet.

- Vi vil gerne have, at han bliver hos os, men støjen skal stoppe – både for ham selv og klubben. At genfinde roen ville være til alles fordel.

- Neymar er en af de bedste spillere i verden, og han giver os så meget. Jeg håber, at han blive i Barcelona i lang tid. Det er mit eneste håb, forklarer Iniesta.

Neymar kom til Barcelona fra Santos tilbage i 2013.