Iniesta: Jeg vil gerne blive træner
Foto: Getty Images
La Liga

Iniesta: Jeg vil gerne blive træner

Andres Iniesta afslører, at han er begyndt at overveje en fremtid som fodboldtræner, men understreger samtidig, at det drejer sig om at spille fodbold nu.

Det står klart, at Andres Iniesta forlader FC Barcelona efter denne sæson og fortsætter sin professionelle karriere andetsteds. Men det betyder ikke nødvendigvis, at han vil forlade klubben for altid. I et interview med Onda Cero afslører teknikeren, at han gerne vil vende hjem til Barcelona en dag og måske endda vil blive træner.

- Jeg håber, at jeg i fremtiden kan vende tilbage til Barcelona, fordi det er mit hjem, og jeg har været virkelig glad her. Jeg begynder at føle, at jeg gerne vil blive en træner, men jeg vil stadig nyde at spille fodbold i mange år, fortæller Iniesta.

Nu handler det imidlertid om at spille fodbold for den 34-årige spanier, og det kommer som sagt ikke til at foregå i Barcelona. Det skyldes, at han føler, at det er det rigtige tidspunkt at forlade Barcelona, mens han afslører, at hans fremtid sandsynligvis er i Asien.

- Jeg er klar over, hvad denne klub kræver, så jeg har besluttet mig for at træde til siden, og jeg vil gerne forlade klubben efter en fantastisk sæson, hvor vi vandt trofæer og uden at være for dårlig til holdet. Jeg ville ønske, at jeg kunne klare 10 år mere, men det er umuligt.

- Kina og Japan er to scenarier, jeg tænker over, og jeg skal finde den rette balance. Der er en situation, der er mere eller mindre besluttet, men alt bliver ikke fastlagt før næste uge.

Iniesta fik sin debut på FC Barcelonas førstehold i 2002, og siden er det blevet til næsten 700 kampe for klubben.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.